LD Vælger
Investeringerne sker på basis af LDs investeringsstrategi, som sætter rammerne for vægtningen af aktier og obligationer mv. og for risikostyringen. Der investeres fortrinsvist i danske stats- og realkreditobligationer samt danske og udenlandske børsnoterede aktier. I mindre omfang investeres der i ikke-børsnoterede aktier og i ikke-guldrandede obligationer.
|
LD Danske Aktier
Investeringer i selskaber, der er børsnoterede på OMX Nasdaq København. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning.
|
LD Globale Aktier
Investeringer i børsnoterede selskaber inden for alle brancher. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning. En mindre del af formuen kan investeres i danske aktier, og der kan i et vist omfang investeres i emerging markets-aktier.
|
LD Miljø & Klima
Investeringer i børsnoterede aktier udstedt af selskaber, der som en væsentlig del af forretningsområderne er beskæftiget med miljø- og klimarigtige løsninger og produkter. Derudover investeres der i selskaber, der er karakteriseret ved at have et strategisk fokus på indsatsen for at finde miljø- og klimarigtige løsninger inden for egen produktion og distribution.
|
LD Korte Obligationer
Investeringer i danske guldrandede obligationer, fortrinsvis danske statsobligationer og realkreditobligationer, samt i mindre omfang virksomhedsobligationer. Renterisikoen er fastsat, således at en stigning i renteniveauet på et procentpoint maksimalt må betyde et kurstab på 3 procent.
Risiko i LD Korte Obligationer Puljen har i de seneste år investeret med en meget kort tidshorisont, og dermed har risikoen for tab på et års sigt været meget lille. Fremover vil risikoen blive øget, fordi der vil blive investeret med en tidshorisont på typisk to år. Det betyder, at risikoen for tab vil være lille set over to år, mens risikoen for tab inden for et år bliver større, end den hidtil har været. Ændringen sker for at give bedre investeringsmæssige rammer og dermed skabe bedre resultater på lidt længere sigt. | |
LD Mixed Obligationer
Investeringer i både danske og udenlandske obligationer med hovedvægt på guldrandede stats- og realkreditobligationer. Der investeres også i et vist omfang i indeksobligationer med god kreditrating samt i kreditobligationer udstedt af virksomheder og emerging markets-lande. Renterisikoen vil være således, at en stigning i renteniveauet på et procentpoint kan give et kurstab på mellem 2 og 6 procent.
|
BankInvest Vælger
Investeringer i danske og udenlandske aktier samt obligationer, herunder i nye vækstmarkeder, samt i de bedre ratede kreditobligationer. For at mindske risikoen anvendes finansielle instrumenter, herunder valutasikring.
|
Danske Invest Vælger
Investeringer i værdipapirer såsom danske og udenlandske aktier samt obligationer. En mindre del af investeringerne kan placeres i de nye vækstmarkeder. Den samlede aktieandel ventes at være omkring 40%, men kan udgøre helt op til 60% af de samlede investeringer.
|
Jyske Invest Vælger
Investeringer i danske og udenlandske aktier og obligationer, herunder højrenteobligationer. Som udgangspunkt investeres 50% i aktier og 50% i obligationer.
|
Maj Invest Kontra
Investeringsforeningen LD Invest har den 18. august 2011 skiftet navn til Investeringsforeningen Maj Invest, og i den forbindelse har LD valgt at omdøbe puljen til Maj Invest Kontra. Samtidig med navneændringen har puljen også flyttet plads, så den nu er placeret sammen med de andre eksternt forvaltede puljer. De navne- og placeringsmæssige ændringer kommer ikke til at medføre en ændring i hverken puljens investeringsmønster eller risikogruppering. Puljen vil fortsat være tænkt som et værn mod kriser og som en pulje for de langsigtede investorer. |
Investeringerne sker via investeringsforeningsbeviser i Maj Invest Kontra, som aktivt investerer i både aktier og obligationer med en løbende stillingtagen til fordelingen mellem mindre risikobetonede (f.eks. korte danske statsobligationer) og mere risikobetonede aktiver (f.eks. guldaktier) baseret på forventningerne til markedsudviklingen i ind- og udland.
|
Nordea Invest Obligationer
Investeringer i en basisdel bestående af danske stats- og realkreditobligationer samt en udvidet del bestående af europæiske obligationer og obligationer fra nye vækstmarkeder.
|