Log ind

Log ind og se din LD-konto. Du kan bruge din NemID eller Digital Signatur.

Kontoudviklingen

Pressefakta 

Vælg selv puljer

Som LD-medlem har du mulighed for at placere din opsparing i en eller flere puljer, og på den måde sprede din opsparing.

 

Læs mere om puljevalg 

Se saldo på din LD konto

Hvordan er det gået med din opsparing?

 

Se din personlige kontooversigt 

Udskriv

Miljoe samt det sociale og etiske ansvar

Det overordnede mål for LDs investeringsstrategi er, at midlerne anbringes med henblik på at opnå en betryggende sikkerhed, opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning. Det er LD's opfattelse, at inddragelse af etiske aspekter i den samlede vurdering af en aktieinvestering er et nødvendigt led i at vurdere investeringens afkast og realværdi på sigt.

LDs politik vedrørende virksomhedernes etiske ansvar er en integreret del af det aktive ejerskab, som LD tilstræber at udvise over for de danske virksomheder, der indgår i porteføljen.

LD forventer, at en virksomheds ledelse fastlægger en strategi med det formål at skabe langsigtet vækst i indtjening og i selskabets værdi, samt at sikre, at virksomhedens aktiviteter foregår i en god balance med de krav og forventninger, der stilles i det danske samfund. Her tænkes på krav og forventninger med hensyn til miljø, faglige rettigheder, menneskerettigheder, beskyttelse af børn, sociale forhold, sikkerhed og sundhed blandt ansatte og forbrugere.

LD betragter det som et mindstekrav, at virksomhederne overholder national lovgivning i de lande, hvor de har aktiviteter, samt at de med hensyn til menneskerettigheder, faglige rettigheder, beskyttelse af børn og miljøforhold efterlever de standarder og retningslinier, der er indeholdt i internationale konventioner og love, der er tiltrådt af Danmark og/eller EU.

LD anerkender, at en virksomheds ansvar må ses i sammenhæng med virksomhedens mulighed for at påvirke forholdene. En virksomhed har det fulde ansvar for forhold i relation til egne ansatte og aktiviteter, som virksomheden har en direkte ledelsesret over. En virksomhed vil i mange tilfælde også have ansvar for forhold hos forretningspartnere, underleverandører, distributører, agenter etc. Endvidere kan det i nogle situationer have sin berettigelse at forvente, at virksomheden drager omsorg for basale levevilkår for lokale befolkningsgrupper i de nære omgivelser af virksomhedens aktiviteter. Det bør i hvert enkelt konkret tilfælde vurderes, hvor bredt virksomhedens ansvar bør fortolkes.

I tilfælde, hvor der rejses spørgsmål om etisk ansvarlighed over for en virksomhed, hvor LD er aktionær, vil LD søge dialog med virksomhedens ledelse, om hvilke realistiske muligheder ledelsen har for at påvirke forholdene. Dialogen mellem LD og den pågældende virksomhed vil være fortrolig, og offentligheden oplyses normalt ikke herom.

Gentagen kritik af etiske forhold uden at en virksomheds ledelse i tilstrækkelig grad er lydhør, vil normalt føre til at LD sælger sin aktiepost.