Medlemmer
LDs godt 870.000 medlemmer havde en samlet formue på over 54 mia. kr. pr. 31.12 2010.
I Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastlægges det, hvornår et medlem kan få sit indestående i LD udbetalt, og hvilke regler der gælder for overflytning af opsparingen til en anden pensionsforvalter.
Som hovedregel kan man tidligst få udbetalt sin LD-opsparing, når man fylder 60 år. Det er fastlagt i ”Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond”. Man kan også vælge at lade opsparingen blive stående længere - til man har brug for pengene - og den mulighed er der mange, der benytter sig af.
LD-opsparingen udbetales som et engangsbeløb. Før udbetalingen fratrækkes en statsafgift, der er bestemt i pensionsbeskatningslovens § 14A.
Flytning kan ske til en anden pensionsordning.
Det praktiske omkring udbetaling og flytning af LD-opsparingen samt de præcise regler kan læses under Udbetaling og Flytning.