Menu
Udskriv

Omkostninger

De årlige omkostninger vil være forskellige fra medlem til medlem, alt efter hvor stor opsparingen er, om det er en LD-opsparing eller en LD-aldersopsparing, og om den er placeret i LD Vælger eller i puljer.    

Det enkelte medlem kan se de årlige omkostninger i kr. (ÅOK) og de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ved at logge ind på sin LD-konto. Omkostningsnøgletallene fremgår også af årsbrevet, som medlemmet modtager hvert år i februar måned. 

Lavere administrationsomkostninger i 2017

LD har i 2017 sænket administrationsomkostningerne for alle medlemmer. 

Medlemmer, der har hele deres LD-opsparing i LD Vælger betaler 0,08 pct., mens medlemmer, der har placeret deres LD-opsparing i puljer, betaler 0,14 pct. om året i administrationsomkostninger. 

Medlemmer, der har hele deres LD-aldersopsparing i LD Vælger betaler 0,13 pct., mens medlemmer, der har placeret deres LD-aldersopsparing i puljer, betaler 0,23 pct. om året i administrationsomkostninger.  

Skatterabat og omkostninger

Det koster ikke noget gebyr for medlemmet, at LD håndterer skatterabatten ved at indbetale afgiften til staten. 

Det faste månedlige administrationsbidrag videreføres med samme beløb som før indbetalingen af afgiften. 

De årlige omkostninger i kroner (ÅOK) falder efter, at afgiften er trukket på medlemmets konto, fordi puljernes investeringsomkostninger på nettobeløbet er lavere end på bruttobeløbet inklusiv afgift. Omvendt vil de årlige omkostninger i procent (ÅOP) stige lidt, da omkostningerne sættes i forhold til nettobeløbet i stedet for det noget højere bruttobeløb.

Gebyrer i LD

Ud over de årlige omkostninger, som medlemmet kan se ved at logge ind på sin LD-konto, er der tale om følgende gebyrer i LD:

Puljevalg: Det koster 25 kr. pr. gennemført puljevalg. Gebyret er det samme uanset hvordan og hvor mange puljer, opsparingen fordeles i.

Flytning til anden pensionsordning: Det koster 60 kr. og 0,40 procent af opsparingen at flytte til en anden pensionsordning. Ved flytning af en opsparing på 100.000 kr. vil det sige et gebyr på 460 kr.

Eksempler på omkostninger

Puljernes omkostningsprocenter

nbynsc44sd3hsduqbooixrea