Menu
Udskriv

Flytning til anden pensionsordning

Din opsparing i LD kan flyttes til en anden pensionsordning. Du kan ikke selv bestille flytning af opsparingen ved at henvende dig til LD. Det skal gøres af din bank/pensionsselskab

Der kan være forskellige grunde til en overvejelse om pensionsflytning. Vi forsøger her at give dig et overblik over relevante emner. 

Flytning kan medføre ændringer for dig med hensyn til:

Udbetalingstidspunkt af din opsparing

Omkostninger

Afkast

Beskatning

Modregning i folkepension og efterløn 

Det er det pensionsselskab eller pengeinstitut, hvortil du vil flytte pensionsopsparingen i LD, der er forpligtet til at give dig rådgivning om fordele og ulemper ved at flytte LD-midlerne. Her kan du læse mere om:

Hvillke pensionsordninger kan du flytte din opsparing til

Hvordan bliver en flytning gennemført

Tidsfrister ved flytning

Nye regler om LD-aldersopsparing

I 2015 blev der åbnet for at LD-kontoen kunne omlægges til en LD-aldersopsparing. Det giver nye muligheder ved flytning af midlerne i LD, fordi en LD-aldersopsparing kan flyttes til en aldersopsparing eller en aldersforsikring i et andet pensionsinstitut. Til gengæld kan midlerne i LD efter omlægning til en LD-aldersopapring ikke længere flyttes til en livrentepension eller en ratepension. 

Hvis du mener, at det for dig vil være en fordel at flytte opsparingen i LD over i en livrentepension eller en ratepension, skal du sige nej tak til omlægning til en LD-aldersopsparing. Du kan vente med at tage stilling, til LD skriver til dig ca. 9 måneder efter din 60-års dag.

Omlægning til LD-aldersopsparing kan først ske, når du er blevet 60 år eller eventuelt af andre grunde er udbetalingsberettiget. 

Gå til Skatterabat og læs mere der.