Menu
Udskriv

Sådan foregår udbetaling

Du kan som hovedregel få udbetalt din LD-opsparing, når du bliver 60 år. Du kan dog også vælge at lade opsparingen blive stående, til du har brug for pengene.

Du skal opfylde et af betingelserne i udbetalingsreglerne for at få udbetalt opsparingen.

Udbetaling via ld.dk

Hvis du er fyldt 60 år, kan du igangsætte din udbetaling på ld.dk. Du skal blot logge ind på din LD Konto vha. nemID og gennemføre udbetalingsproceduren.

Bestil blanket

Hvis du ikke har nemID, kan du bestille en udbetalingsblanket ved at ringe på 7013 1377 og indtast dit cpr-nr. Hvis du bestiller en blanket til en pårørende, så husk at indtaste den pågældende persons cpr-nr.

Pengene overføres til nemkonto

Der går normalt omkring 2 uger, fra at du har bestilt udbetaling på ld.dk, til du får udbetalt pengene.

Hvis du har igangsat udbetaling ved at indsende en udbetalingsblanket, skal du regne med at der går 2 uger, fra at LD har modtaget din blanket til pengene overføreres til din konto. Der vil gå længere tid, hvis du ikke er udbetalingsberettiget den dag, LD modtager blanketten. LD igangsætter først udbetalingen den dag, hvor du er blevet berettiget til udbetaling.

Hvis du f.eks. bliver tildelt førtidspension den 1. august, vil der gå 2 uger efter denne dato, inden pengene står på din nemkonto, uanset om du har indsendt din blanket i god tid inden. Tilsvarende gælder, hvis du indsender blanketten i god tid inden, du fylder 60 år. I så fald vil beløbet blive overført 8-10 dage efter, du er fyldt 60 år.

I forbindelse med helligdage og ved årsskiftet kan der være lidt længere ekspeditionstid end ellers.

Der kan opstå forsinkelser i overførslen mellem nemkonto og bankerne, som LD ikke har indflydelse på.

Bor i udlandet

Hvis du er fyldt 60 år, og både har en nemkonto og nemID, kan du igangsætte udbetaling ved at logge ind på ld.dk.

Hvis du ikke har en nemkonto skal du indtaste kontooplysninger og vedhæfte dokumentation for, at kontoen tilhører dig (følg dette link). 

Kontakt til LD

Hvis du har brug for oplysninger om dit indestående hos LD eller om udbetalingsreglerne, og du ikke kan finde oplysningerne her på siden, kan du kontakte LD Medlemsservice.

LD Medlemsservice

Postbox 829
Lauritzens plads 1
9100 Aalborg
Telefon 70 13 13 77
Mail: LDMedlem@LDMedlem.dk