Menu
Udskriv

Udbetaling ved dødsfald

Ved et LD-medlems dødsfald tilfalder LD-opsparingen altid boet. LD bliver automatisk adviceret om dødsfald af cpr-registeret, såfremt medlemmet havde en dansk folkeregisteradresse.

LD udbetaler til boet

Det afdøde medlems opsparing bliver udbetalt til afdødes nemkonto ca. to uger efter, at LD har fået oplysning om dødsfaldet fra cpr-registeret. I forbindelse med udbetalingen sender LD automatisk brev til boet og til skifteretten om, at udbetalingen har fundet sted.

Såfremt medlemmet ikke havde en nemkonto, tager LD kontakt til skifteretten for at få navn, adresse og kontonummer på den person, som skifteretten har udpeget som kontaktperson eller bobestyrer.

Når LD har modtaget svar fra skifteretten med de nødvendige oplysninger, bliver det afdøde medlems opsparing udbetalt til bobestyrerens konto.

Hvad skal de efterladte gøre.

Som pårørende behøver du ikke selv at gøre noget for at få udbetalt LD-opsparingen. Når LD har modtaget meddelelsen fra cpr-registeret, bliver LD-opsparingen søgt udbetalt til afdødes nemkonto.

Hvis ikke medlemmet havde en nemkonto, så udbetaler LD først opsparingen, når vi har fået de nødvendige oplysninger fra skifteretten. LD kontakter bobestyreren for at få oplyst hvilket konto-nummer, der kan udbetales til.

Hvis medlemmet havde bopæl i udlandet

Hvis du er pårørende til et medlem, der var bosiddende i udlandet, er det vigtigt, at du kontakter LD, da vi ikke altid automatisk får besked om dødsfald udenfor Danmark.

LD-opsparingen vil ved dødsfald altid tilfalde boet efter den afdøde. LD kan ikke udbetale til en arving uden at have dokumentation for, at udbetalingen sker efter reglerne for bobehandlingen.