Menu
Udskriv

Investeringsstrategi

LDs investeringspolitik tager udgangspunkt i den forventede udvikling i medlemsformuen. LD udarbejder flerårige prognoser for udviklingen i formuen og opererer med et hovedforløb, hvor LDs formue forventes at falde med ca. 30 pct. over de næste fem år.

Investeringspolitik

Investeringspolitikken tilrettelægges under hensyntagen til den usikkerhed, der knytter sig til medlemmernes udbetalingsadfærd. Mange medlemmer vælger at udskyde udbetalingen nogle år, og LD forvalter derfor betydelige midler for udbetalingsberettigede medlemmer. Formuen hos udbetalingsberettigede medlemmer udgør ca. 60 pct. af formuen, og det stiller særlige krav til LDs investeringer, som skal være forholdsvis likvide.

Målsætninger

LDs bestyrelse har fastlagt en række målsætninger og principper, som gælder, uanset om investeringsforvaltningen sker i LDs egen organisation eller i mandater forvaltet af eksterne porteføljeforvaltere.

Det er afgørende, at LD fortsat opfattes som en pålidelig og kompetent forvalter af medlemmernes opsparing. Dette sikres bl.a. ved at investere aktivt med fokus på langsigtet værdiskabelse, mens LD ikke går efter ”hurtige gevinster”.

LD tilstræber, at skabe afkast, der overstiger de af bestyrelsen fastlagte sammenligningsindeks for LD Vælger og puljerne. Der skal skabes konkurrencedygtige afkast baseret på aktiv forvaltning inden for de fastlagte rammer for risiko og investeringer.

Der redegøres næmere for investeringsstrategien i LDs årsrapporter.

Yderligere information kan findes her.