Har du opsparede feriemidler hos Lønmodtagernes Feriemidler, kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger på borger.dk.
Grundlaget for behandling af personoplysninger udspringer af loven
Det retlige grundlag for behandlingen af medlemmernes personoplysninger er LD-loven, herunder navnlig bestemmelserne i kapitel 2 om udbetaling, omlægning og udsættelse af udbetaling, bestemmelserne i kapitel 4 a om flytning til andet pensionsinstitut samt §§ 11, 12 og 13 om indsigelse mv. Afgørelser, som LD Fonde træffer om de registrerede, er underlagt forvaltningsloven og offentlighedsloven, og de deraf følgende krav til journalisering, gennemsigtighed i forvaltningen og arkivpligt.
Persongrupper
LD Fondes behandling af personoplysninger på medlemsområdet omfatter følgende grupper:
- Medlemmer i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler med en opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, herunder også medlemmer, som er på vej til at få opsparingen udbetalt eller overflyttet til et andet pensionsinstitut.
- Tidligere medlemmer hos Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, som har fået opsparingen udbetalt eller flyttet til et pensionsinstitut.
- Tidligere medlemmer, som har mistet rettet til opsparingen, fordi midlerne er hjemfaldet til fonden.
- Personer, som agerer på vegne af medlemmer. Det kan være bobestyrere, arvinger og pårørende til medlemmer eller tidligere medlemmer i grupperne 1, 2 og 3. Det kan også være personer, som har fået læse- eller skriverettigheder i medlemmers digital post.
For registrerede i gruppe 4 gælder, at der ikke føres et register. Registrerede i gruppe 4 optræder i behandlingen af gruppe 1, 2 og 3, hvor dette er nødvendigt for at sikre disses rettigheder.
Kategorier af personoplysninger
Databehandlingen omfatter følgende kategorier af personoplysninger om medlemmer eller tidligere medlemmer:
- Personligt ID (navn, cpr-nummer, kundenummer i LD)
- CPR-registeroplysninger (adresse, dødsfaldsdato, udrejsedato)
- Kontraktinformation (bopælsadresse, undtagelser fra off. digital post og evt. email/telefonnummer)
- LD konto-oplysninger (beløbsstørrelse, puljevalg, skattestatus)
- Oplysninger om udbetaling (årsag, beløb, dato, nemkonto/bankkonto)
- Oplysninger om pensionsoverførsler (beløb, dato, modtagende pensionsinstitut)
- Korrespondance mellem LD Fonde og medlemmer eller tidligere medlemmer
- Korrespondance mellem LD Fonde og personer, der agerer på vegne af medlemmer
- Korrespondance mellem LD Fonde og beføjede myndigheder
- Registreringer i journalsystem (telefonnotater, mails, korrespondance, digitale beskeder)
- Registreringer af bestillinger fra selvbetjeningsløsninger
- Navn og evt. værge (navn og kontaktinformation)
- Evt. CPR-nummer
- Beskikkelse eller fuldmagtserklæring
- korrespondance mellem LD Fonde og personer, der agerer på vegne af de medlemmer
- Noter fra samtaler med personer, der agerer på vegne af medlemmer
Særlige kategorier af oplysninger
LD Fonde behandler ikke særlige kategorier af personoplysninger efter EU-forordningens artikel 9 (om sygdom mv.) eller efter databeskyttelseslovens § 8 om strafbare forhold. LD Fonde behandler oplysninger om, hvorvidt betingelserne for udbetaling er opfyldt ved tilkendelse af førtidspension eller livstruende sygdom. Medlemmer kan videregive oplysninger til LD Fonde om sygdom og helbred i forbindelse med ansøgning om udbetaling, selv om disse oplysninger ikke er et krav.
Videregivelse af personoplysninger på medlemsområdet
Databehandlingen kan omfatte videregivelse af personoplysninger til nedenstående kategorier af modtagere.
-
Offentlige myndigheder
- Skat (afgifter, efterlønssystem)
- Skifteretter
- National formuestatistik
- Kommuner og sociale myndigheder, forudsat at der foreligger dokumentation for, at den pågældende myndighed har et retligt krav på oplysningerne
-
Offentlige digitale løsninger
- Offentlig digital post (eBoks)
- NemID/MitID
- Nemkonto
- Statens Udbetalingsbank
-
Betalingsformidlere
- LD Fondes udbetalingsbank (Danske Bank /Statens Udbetalingsbank)
- Banker for de registrerede
- Banker for bobestyrerer
- Banker for pensionsinstitutter
-
Pensionsinstitutter
- Pensionsinstitutter, der anmoder om information og overførsel af indestående
-
Bobestyrere, værger m.fl.
- Personer, der agerer på vegne af de medlemmer eller tidligere medlemmer. F.eks. bobestyrere, pårørende, arvinger, værger.
-
Danmarks statistik
- Forskerdatabase (3. parts-analyser for den dataansvarlige)
Videregivelse til tredjelande eller internationale organisationer finder ikke sted.
Sletning af personoplysninger
LD Fonde sletter personoplysninger 5 år efter udbetaling af midlerne. Det gælder uanset om udbetaling er sket til medlemmet, til boet ved medlemmets dødsfald eller ved overførsel til medlemmets pensionsinstitut.
For de få konti, hvor medlemmets opsparing hjemfalder til fonden, sletter vi oplysninger 5 år efter hjemfaldet.
Ved sletning fjerner vi al korrespondance og oplysninger om medlemmets brug af selvbetjening mv. Efter sletning har vi kun oplysning om CPR.-nummer, udbetalingsdato, og om udbetaling er sket til medlemmet, medlemmets pensionsinstitut, eller der er sket hjemfald til fonden. Vi bevarer disse få nøgleoplysninger for at kunne besvare medlemmernes henvendelser om opsparingen.
Spørgsmål om behandling af dine personoplysninger
Du kan kontakte LD Fonde, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger. Det kan være spørgsmål om:
- hvilke oplysninger, der behandles
- en berigtigelse af oplysninger
- spørgsmål om sletning af oplysninger
- indsigelse mod at vi behandler oplysninger
Som medlem i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler foreslår vi, at du kontakter LD Medlemsservice:
> Kontaktinfo for Lønmodtagernes Dyrtidsmidler
Du kan også kontakte LD Fondes databeskyttelsesrådgiver. Funktionen som databeskyttelsesrådgiver varetages af Compliance Team Aps, der kan kontaktes via mail til ld@complianceteam.dk eller via deres hjemmeside.
Databeskyttelsesrådgiveren vil efter indhentning af informationer hos LD Fonde svare på din henvendelse.