Menu
Udskriv

LD søger CFO - Investering og Økonomi

Stillingen

Vi har behov for en ny CFO til at varetage de finansielle og investeringsmæssige opgaver, der skal sikre, at LD fortsat leverer konkurrencedygtige investeringsresultater til vores mere end 600.000 medlemmer. 

Vi arbejder ud fra en forretningsmodel, hvor langt hovedparten af investeringsforvaltningen varetages af nøje udvalgte samarbejdspartnere. Vores udbudsprocesser ved valg af portefølje-forvaltere har vundet international anerkendelse. 

LD varetager selv de overordnede styringsopgaver på investeringsområdet samt forvaltningen af mindre porteføljer af aktier mv. Investeringsbeslutningerne er forankret i LDs interne investeringskomite.

CFO’en vil indgå i den daglige ledelse og får med reference til direktøren ansvaret for Investerings- og Økonomiafdelingen. 

Der søges en person med en engageret, tillidsfuld og åben lederstil med personlige egenskaber som uhøjtidelig og positiv.

Dine opgaver

- Ansvarlig for LDs strategiudvikling på det finansielle- og   investeringsrelaterede område
- Sikre en velfungerende finans- og investeringsfunktion
- Investering, risikostyring og rapportering samt økonomi og administration
- Opfølgning over for samarbejdspartnere
- Udarbejdelse af finansielle beslutningsgrundlag
- Ledelsesmæssigt ansvar for investeringsafdelingen og virksomhedens samlede investeringsaktiviteter
- Arbejde med eksterne interessenter og stakeholders, herunder LDs outsourcing partnere, samt sikre videreformidling af teknisk komplicerede emner på en let forståelig måde
- Ledelse af syv medarbejdere, der er organiseret i to afdelinger samt receptionen
- Indgå i ledergruppen og deltage i bestyrelsesmøder
- Udarbejdelse af oplæg til direktion og bestyrelse

Dine Komptetencer

- Uddannelse som cand.merc., cand.polit., HD eller lign.
- Erfaring fra lign. stilling med ledelsesansvar
- God forretningsforståelse og gerne indsigt i offentlig forvaltning
- Solid erfaring med udvikling og ledelse af finans- og investeringsfunktion, herunder erfaring med udformning og gennemførelse af strategiske initiativer samt risk management 
- Forretningsforståelse i feltet mellem den private og den semioffentlige sektor, både finansielt, juridisk og organisatorisk
- Engageret leder med en motiverende, tillidsfuld og åben lederstil - med stærke sociale kompetencer, der kan sætte handling bag ord
- Interesseret og engageret i det omkringliggende samfund

Vi tilbyder

- Alsidige og udfordrende opgaver i tæt kontakt med højt kvalificerede kolleger og samarbejdspartnere
- Mulighed for personlig og professionel udvikling samt opbygning af netværk
- En lille organisation med korte beslutningsveje og en stærk kultur
- Attraktive ansættelsesvilkår med betydelig fleksibilitet

Executive Search firmaet Odgers Berndtson bistår i ansættelsesprocessen. Yderligere oplysninger om stillingen samt profilbeskrivelse kan indhentes hos Odgers Berndtson ved adm. direktør Troels Gjerrild samt Charlotte Visholm på tlf. 3314 3636. Ansøgning sendes til charlotte.visholm@odgersberndtson.dk Der gennemføres løbende interviews.

 

 
 
nuougzid0ex1f5rbvfpfvfhl