En positiv start i 2019

Nyhed 5. februar 2019 Lønmodtagernes Dyrtidsmidler
Ved udgangen af januar 2019 var store dele af tabene fra 2018 blevet udlignet af positive afkast. Der er tale om store udsving inden for få måneder.

2018 blev et år, hvor investeringspuljen LD Vælger for første gang siden finanskrisen i 2008 gav et negativt afkast. Også flere af de andre investeringspuljer, man kan vælge som medlem i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, endte med et negativt afkast på grund af et svært år for aktieinvestorerne generelt.

Langt de fleste aktivklasser oplevede negative afkast i 2018. Målt i danske kroner faldt de globale aktiemarkeder med -4,6 pct. i 2018. Hen over året var der dog store udsving, hvor globale aktier toppede i starten af oktober med 8,1 pct., men faldt herefter og endte med et negativt afkast.  For danske aktier blev udviklingen endda hårdere, og det ledende OMXC25-indeks sluttede året med et afkast på -11,2 pct. Kun danske realkreditobligationer og få segmenter inden for kredit gav positive afkast i 2018.

LD Fonde traf allerede i slutningen af 2017 en beslutning om at nedbringe risikoen i investeringsporteføljen, og der blev således ved årsskiftet reduceret i LD Vælgers aktieandel. Dette bidrog til, at afkastet i 2018 blev mindre negativt.

Er der opsving eller recession på vej?

Den globale økonomi balancerer i øjeblikket mellem fortsat at være i opsving og at være på vej mod recession. Opsving er ofte lig med gode afkast på aktier, mens recessioner ofte fører større fald med sig. Det er usikkerheden omkring den fremadrettede udvikling, som påvirker markederne.

Siden Finanskrisen for præcis 10 år siden har den globale økonomi gennemgået en langsom, men sikker genopbygning. Lave renter igennem 10 år har hjulpet til at sætte økonomierne på ret køl igen, og verden står nu et bedre og mere robust sted. Men økonomien bevæger sig i cyklusser, så uanset hvor meget centralbankerne og politikerne gerne vil undgå recessioner, er de uundgåelige.

I løbet af 2018 vendte stemningen på markederne fra at være optimistiske på opsvingets vegne, til at man nu kan se en mulig recession i 2020. Frygten for en recession skyldes flere ting. Arbejdsløsheden er lav, og lønningerne stiger. Samtidig fortsætter den amerikanske centralbank med at sætte renten op, og virksomhedernes indtjening er derfor potentielt under pres. Europa er aldrig kommet helt op i gear efter finanskrisen, og Kina oplever en lille opbremsning i væksten. Der rumler en handelskrig mellem USA og Kina, et Brexit samt den italienske regerings kamp mod EU om budgetunderskud, som alle kan have negative konsekvenser for aktiekurserne. Derfor er investorerne gået fra at være meget positive til at være mere neutrale. Specifikt for Danmark og de danske aktier kom kursfaldene som følge af en kombination af skuffelser over regnskaber baseret på historisk høje forventninger til selskabernes indtjening og specifikke negative virksomhedshistorier som f.eks. Danske Bank.

Det er dog langt fra sikkert, at vi rammes af recession i 2020, og vejen mod næste recession kan indbringe aktieejere store gevinster. Det er heller ikke sikkert, at den næste recession bliver dyb eller indebærer store negative afkast. Lige nu er virksomhedernes indtjening meget stærk, især i USA. Kinas regering forsøger at styrke væksten i økonomien med kapitalindsprøjtninger, og der er positive toner fra USA/Kina-relationen og Brexit.

Forventninger til 2019

Det er LDs forventning, at den globale vækst vil udvikle sig positivt i 2019 med en forventet vækstrate på omkring 3,5 pct. Handelskrigen mellem USA og Kina er dog begyndt at sætte mærkbare aftryk. Den økonomiske aktivitet er således faldet markant i både Kina og eurozonen. Der er derfor indbygget en betydelig usikkerhed i forventningen til global vækst. Brexit er ligeledes fortsat en usikkerhedsparameter, der potentielt kan have konsekvenser for hele den europæiske økonomi og dermed også udviklingen på børsmarkederne.

På trods af det negative afkast i 2018 er medlemmernes opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond styrket med 7,7 pct. over 3 kalenderår, hvilket sammenholdt med udviklingen i forbrugerpriserne giver en øget købekraft på 5,5 pct.