Inden den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, vil der være et overgangsår, hvor de feriemidler, lønmodtagerne optjener, skal indberettes til en ny fond, Lønmodtagernes Feriemidler. Det er så op til arbejdsgiverne, om de vil beholde pengene i virksomheden mod at betale en årlig indeksering svarende til lønudviklingen, eller om de vil indbetale alle medarbejdernes optjente feriemidler på én gang. De kan også vælge en kombination, hvor de indbetaler for nogle medarbejdere men ikke for andre.
Hver enkelt arbejdsgiver træffer sit eget valg, og vælger arbejdsgiveren ikke at indbetale alt på én gang, kan der løbende vælges hel eller delvis indbetaling, indtil alle lønmodtagernes optjente feriemidler er indbetalt. Lønmodtagerenes Feriemidler udgør dermed en sikring af virksomhedernes likviditet, således at en virksomhed undgår at betale dobbelt ferie til medarbejderne i overgangsåret. Det kan dog få stor betydning for arbejdet med investeringer, hvor mange arbejdsgivere, der vælger at indbetale til fonden så hurtigt som muligt.
”Det giver udfordringer for fondens strategi, at vi ikke på forhånd ved, hvad arbejdsgiverne vil gøre” siger finansdirektør i LD Fonde, Charlotte Mark. ”Det betyder ikke, at vi er kede af, at der står midler hos arbejdsgiverne. Slet ikke. Midlerne hos arbejdsgiverne giver en sikker forrentning, og det er i sig selv godt. Men der skal også være plads til mere risikobetonede investeringer for at skabe et godt afkast til lønmodtagerne, og det kræver, at en del af midlerne indbetales af arbejdsgiverne, før de forfalder ved lønmodtagerens pensionering.”
Større afkast hvis arbejdsgivere indbetaler til fonden
I det lovforberedende arbejde har man i Beskæftigelsesministeriet lavet en beregning, der viser, at de feriemidler, der bliver investeret hos Lønmodtagernes Feriemidler, vil give et gennemsnitligt afkast på 4,5 pct. pr. år, mens de feriemidler, som bliver hos arbejdsgiverne, forrentes med en gennemsnitlig lønudvikling på 3 pct. pr. år. Det betyder umiddelbart, at jo flere af feriemidlerne, som den nye fond kan investere, jo højere vil det gennemsnitlige afkast til lønmodtagerne være og dermed den sum, de kan få udbetalt ved folkepensionsalderen.
Charlotte Mark peger på, at regnestykket bygger på nogle simple forudsætninger. ”Vi kommer til at se på forskellige investeringsværktøjer, hvis den situation opstår, at kun en mindre del af midlerne kan investeres aktivt. Vi tror på et godt resultat, også selv om det viser sig, at mange arbejdsgivere har brug for likviditeten”, siger Charlotte Mark.
Forrentningen af den enkelte lønmodtagers feriemidler vil ikke være afhængig af, om den enkeltes arbejdsgiver vælger at indbetale. Fondens resultat omfatter både renterne på midlerne hos arbejdsgiverne og afkastet af investeringerne, og resultatet fordeles til alle lønmodtagere. Det er derfor alle lønmodtagere, der får glæde af det, når arbejdsgivere indbetaler til fonden.
En sikring af både lønmodtagers og arbejdsgivers midler
Årsagen til, at lønmodtagernes optjente feriemidler skal indbetales til Lønmodtagernes Feriemidler, er en politisk beslutning om at imødekomme både arbejdsgivere og lønmodtagere ved overgangen til den nye ferielov. Den nye fond skal sikre lønmodtagernes feriemidler og samtidig gøre det muligt for arbejdsgiverne at beholde midlerne, så længe der er behov for dette – dog senest indtil lønmodtagernes pensionsalder.
Når den nye ferielov træder i kraft har man som lønmodtager optjent ferie efter både de gamle og de nye regler og vil derfor i princippet have ret til dobbelte ferierettigheder på et enkelt år. Da det ikke er hensigtsmæssigt for arbejdskraftudbud, samfundsøkonomi eller arbejdsgivernes likviditet, er det besluttet at lade Lønmodtagernes Feriemidler forvalte de feriemidler, der er optjent efter de gamle regler i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, indtil de kan udbetales – typisk ved folkepensionsalderen.
Ansvaret for den nye fond ligger hos LD Fonde, der med den nye fond nu forvalter to fonde – Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Lønmodtagernes Feriemidler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har forvaltet indefrosne dyrtidsportioner tilbage fra 1980 og forvalter p.t. en formue på 39 mia. kr. for 600.000 medlemmer.
Læs mere om Lønmodtagernes Feriemidler
