Afkastet for LD Vælger, der er den største investeringspulje hos Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, sluttede på 8,5 pct. for 2019 og på 13,2 pct. for de sidste 36 måneder. Aktiverne i LD Vælger er fordelt med en overvægt af obligationer, herunder sikre højtratede obligationer, og en fjerdedel i børsnoterede aktier. Det lave renteniveau giver et beskedent afkast til især guldrandede obligationer, så set i lyset af aktivfordelingen og risikoniveauet i LD Vælger er det flotte afkast for 2019 tilfredsstillende.
2019 sluttede stærkt
I december kom der en række positive nyheder, som medførte yderligere kursstigninger for aktier, hvor flere aktieindeks nåede rekordhøjder, heriblandt det globale aktieindeks, MSCI World, og det ledende danske OMXC25-indeks.
Premierminister Boris Johnsons parti, Konservative, fik et godt parlamentsvalg i Storbritannien med 66 nye pladser. Dermed har de Konservative flertal i parlamentet med 368 pladser ud af i alt 650. Premierministerens styrkede position giver ham et stærkt mandat til at forhandle Brexit på plads.
En delaftale i handelskrigen mellem Kina og USA var også i fokus. Parterne blev enige om en ”fase 1”-aftale, hvor nogle af de indførte toldsatser fra 1. september blev halveret, samtidig med at de planlagte toldsatser for den 15. december blev rullet tilbage. Aftalen forventes at blive underskrevet af begge parter den 15. januar 2020 i Washington. Hvad, de bliver enige om, er stadigt usikkert, men aktiemarkederne reagerer positivt på ethvert tegn på fremskridt.
Et flertal i bestyrelsen for den amerikanske centralbank, der styrer pengepolitikken i USA, meddelte, at de ikke så nogen grund til at ændre det nuværende renteniveau. Aktiemarkederne reagerede positivt på udmeldingen, da det vidner om en fortsat lav styringsrente og dermed god likviditet i markedet.
Usikker start på 2020
Det nye år er startet mere usikkert, end det gamle sluttede. USA angreb en iransk militærgeneral den 3. januar, og Iran svarede tilbage ved at angribe en militærbase i Irak og fejlagtigt at nedskyde et passagerfly. Efterfølgende har der været moddemonstrationer i Iran. Konflikten mellem USA og Iran har skabt støj på børsmarkederne, og aktier er faldet, mens guld- og olieprisen steg. En eskalering af urolighederne vil efter alt at dømme give et langt mere nervøst aktiemarked.
Det første interessante økonomiske nøgletal publiceret i 2020 var det amerikanske ”ISM-manufacturing”, som er en ledende indikator for aktivitet i produktions- og fremstillingssektoren. Tallet er faldet til det laveste niveau siden finanskrisen. Arbejdsmarkedet og servicesektoren er til gengæld fortsat stærk med historisk lav arbejdsløshed og højt privatforbrug.
I eurozonen er det især servicesektoren, der driver den økonomiske vækst. Detailhandlen og privatforbrug var medvirkende til at sikre vækst i slutningen af 2019. De ti-årige europæiske statsobligationsrenter er således også steget markant siden august, hvor tyske renter nåede et bundniveau på -0,71 pct.
Tallene ligger i god tråd med de generelle forventninger til 2020. I USA forventes det, at der kommer en svagere vækst, end den amerikanske økonomi har oplevet de sidste par år. Det er bestemt ikke unormalt for et land, som har oplevet højkonjunktur i en lang årrække. Givet et fortsat lavrentemiljø og en deeskalering af handelskonflikten, forventes der marginalt stærkere vækst i både Europa og Kina. På globalt plan er udsigten for første halvdel af 2020 derfor fortsat vækst, primært drevet af markeder uden for USA.
