De finansielle markeder er fortsat udfordrede

Markederne oplever fortsat store kursfald på tværs af aktivklasserne, inflationen stiger, og det er en udfordring at finde aktiver, der giver positive afkast. Også LD Fonde er mærket af et første halvår af 2022, der ikke er set lignende længe.

Afkastet for LD Vælger, der er den største og mest diversificerede investeringspulje hos Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, ligger den 23. juni 2022 på et negativt afkast på -9,3 %. På 36 måneders sigt har puljen givet et positivt afkast på 3,7 %. Afkastet hos Lønmodtagernes Feriemidler er også negativt. Det ligger ved udgangen af maj 2022 på -5,3 % - siden indefrysningen er afkastet dog -0,9 %.

Børsmarkederne har været udfordret i første halvår af 2022 i en grad, vi ikke har set lignende længe. Inflationen har for alvor bidt sig fast, hvilket kan mærkes ved højere renter og fald på tværs af næsten alle traditionelle aktivklasser.

Kursfald på tværs af aktivklasser

Globale aktier er faldet med 15,2 % i 2022, målt på indekset MSCI Verden i danske kroner. Danske aktier, målt på indekset OMXC25, er faldet med 21 % i samme periode, mens teknologi- og vækstaktier, målt på NASDAQ, er faldet med 25 %. Kursfaldene er bredt funderet over hele aktiemarkedet, men især de aktier, der er særligt følsomme over for rentestigninger, er hårdt ramt. Det er eksempelvis virksomheder, hvor væksten er høj, mens den nuværende profitabilitet og indtjeningsevne er lav - fx nystartede selskaber inden for it.

Rente- og obligationsmarkedet er også hårdt ramt. Amerikanske renter på 10-årige statsobligationer er steget fra 1,5 % i starten af året til 3,25 % i juni. Tyske 10-årige renter er ligeledes steget fra -0,2 % til 1,8 % i samme periode. Rentestigninger går hårdt ud over obligationsmarkedet. Når renten stiger, falder obligationskurserne, og især amerikanske højtforrentede obligationer har oplevet voldsomme kurstab. Danske realkreditobligationer oplever også store udfordringer med stigende danske realkreditrenter.

I et høj-inflations-scenarie, som vi er i nu, hvor centralbankerne sætter renten op for at kvæle inflationen, beskytter obligationer ikke mod fald på aktiemarkederne, som det ellers typisk har været tilfældet siden 1980’erne.

Højere inflation resulterer i strammere pengepolitik

Den amerikanske centralbank hævede renten i juni med 0,75 % efter at have hævet renten med 0,5 % tidligere på året. Den europæiske centralbank har også varslet rentestigninger og rullet opkøbsprogrammer af obligationer tilbage. De sidste par måneder har derfor markeret et skift i pengepolitikken. Gennem de seneste mange år er renteniveauet gradvist blevet lavere, og især i kølvandet på corona-krisen kom der en mere lempelig finans- og pengepolitik. Den højere inflation har dog givet grund til bekymring, og et af de primære værktøjer til at sænke inflation er en strammere pengepolitik, hvilket betyder renteforhøjelser.

Inflationen har gennem det seneste halve år været et centralt tema på de finansielle markeder. I løbet af 2021 så man de første tegn på stigende priser, især på brugtbilsmarkedet. Olie- og energipriser accelererede i februar og marts 2022 som følge af Ruslands invasion i Ukraine, og nu ser man højere priser på både service og forbrugsgoder. I USA overraskede inflationstallet for maj igen finansmarkederne, da forbrugerprisindekset steg med 8,7 % i forhold til samme måned året før.

Omfanget af inflationen overrasker

Spørgsmålet er nu, hvor vedvarende inflationen er. I tilfælde af at inflationen fortsat stiger, og lønningerne også følger med, så kan det blive nødvendigt med yderligere stramninger fra centralbankerne. Der er dog også tegn på, at væksten og forbrugernes lyst til at bruge penge er ved at aftage, hvilket kan bringe inflationen ned. Ledende indikatorer på økonomisk vækst er faldende både i USA og Europa, og forbrugertilliden er også svækket markant de seneste par måneder. Det øger til gengæld risikoen for, at indtjeningsgraden i virksomhederne kan blive svækket, hvilket kan føre til afskedigelser og endnu lavere forbrug og vækst. Risikoen for en recession, hvor der er negativ vækst i to sammenhængende kvartaler, er derfor steget.

Det er svært at finde aktiver, der giver positivt afkast i sådanne scenarier. Den amerikanske dollar er et af de aktiver, der har givet positivt afkast i 2022. I forhold til euro og danske kroner er dollaren steget med 8 % i årets første halvår.

Børsmarkederne havde forventet stigende inflation i 2022, men omfanget har alligevel overrasket mange investorer. Der er fortsat vækst og høj beskæftigelse i økonomierne, men en afmatning af aktiviteten er meget sandsynlig inden for de kommende måneder, hvilket også er nødvendigt for at bringe inflationen ned.