Højere inflation og stigende renter
Januar og februar har budt på store rentestigninger i USA og Europa. Både korte og lange renter er steget i årets første to måneder. Renten på en 10-årig amerikansk statsobligation er steget fra 1,5% primo januar til 2,1% medio marts. Rentestigningerne er et resultat af, at markedet forventer renteforhøjelser af flere omgange hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i løbet af 2022. Federal Reserve har gennem længere tid signaleret, at højere vedvarende inflation vil resultere i renteforhøjelser.
Højere inflation er et gennemgående tema. Det er især drevet af højere energi og oliepriser, mens også almindelige forbrugsgoder som brugte biler og madvarer er steget markant i pris. I USA er forbrugerprisindekset (CPI) steget med 7,9% år-over-år, hvilket er den højeste stigningstakt siden 1982. Inflationen er også steget betydeligt i Europa og nåede 5,8% i februar.
Invasion i Ukraine giver usikre markeder
Ruslands invasion i Ukraine har også bidraget til en øget volatilitet på finansmarkederne. Krig på det europæiske kontinent skaber usikkerhed om væksten i Europa. Økonomisk set er Rusland og Ukraine relativt små spillere på den globale scene, men mange virksomheder i Europa er afhængige af en stabil leverance af energi som f.eks. naturgas eller olie. Rusland leverer ca. 30% af Europas samlede forbrug af naturgas, og usikkerhed om forsyningssikkerhed har fordoblet prisen på naturgas.
Større usikkerhed, højere renter og stigende inflation har været en dårlig kombination for risikoaktiver. Både aktier og obligationskurser er faldet i januar, februar og marts. High Yield Obligationer har indtil videre givet et negativt afkast på -4,7% år-til-dato målt i danske kroner. Globale aktier målt ved MSCI All Countries i danske kroner har leveret et negativt afkast på -9,4% år-til-dato, mens det ledende danske OMXC25-indeks har givet et afkast på -12,3% år-til-dato.
Den amerikanske dollar er styrket i forhold til euroen, idet mange investorer ser dollaren som værende en sikker valuta, når volatiliteten stiger, og børsmarkederne falder. Siden Ruslands invasion i Ukraine er dollaren styrket med 4%.
Mens medierne primært fokuserer på Ruslands invasion i Ukraine, så har børsmarkederne også fokus på centralbankerne og deres retorik den kommende tid. En eskalering i Ukraine situationen vil give negative udsving på finansmarkerne, mens markederne vil reagere positivt på en deeskalering. Hvis situationen i Ukraine deeskaleres vil finansmarkedernes fokus vende sig mere ensidigt mod centralbankernes pengepolitik. Markederne forventer allerede flere rentestigninger fra Federal Reserve i USA, og den europæiske centralbank begynder også at signalere en strammere pengepolitik. Strammere pengepolitik vil kunne tage toppen af forventningerne til økonomisk vækst, hvilket kan føre til korrektioner i aktiekurserne. LD Fonde vurderer derfor, at den kommende tid fortsat vil være præget af usikkerhed.
